HISTORIEN
I foråret 2016 købte Pernille og Peter Funch det dengang røde røgeri af Oluf Høst-museet sammen med gode venner, satte det i stand og skabte norresan. Siden 2017 har vi drevet det alene.
Her i 2026 er det vores 11. sæson. Vi arbejder nu begge på fuldtid i caféen efter mange år som intensiv sygeplejerske/sundhedsplejerske og tv-journalist/redaktionschef. Det er en skøn arbejdsplads tæt ved vandet og med udsigt over Salenebugten. Vi nyder hver dag at gå på arbejde med verdens bedste udsigt.
.
Norresan er et familieforetagende, hvor også vores børn, onkel, kusiner, venner og venners børn er ansat og hjælper os sæsonen igennem. Vi er priviligerede ved at have et godt team af unge mennesker, som hjælper i huset!
.
Hos os skal du føle sig velkommen, og der bliver snakket en del, særligt ejerne er god til at sludre. Vi går op i at huset er præget af nærhed, værtskab og god stemning. Det skal være afslappet og hyggeligt at besøge os, også når vi har meget travlt. Der kommer mange venner, familie og stamkunder i huset. Det er dejligt, at vores gæster anbefaler os til andre.
.
Huset har en helt særlig beliggenhed, tæt på vandet. Det betyder, at vi har et særligt lys og smukke solnedgange lige uden for huset. Det er helt særligt at sidde tæt på havet, også når det stormer, og havet rejser sig i Østersøen.

LIDT OM OMRÅDET
Nørresand er en helt særlig del af Gudhjem.
I dag kender vi det mest som navnet på den lille havn i byens nordlige ende. Det er også navnet på vejen, der fører ud ad byen langs den lille havn og op ad den nok så berømte serpentinervej. Vores café er nummer 10 på vejen.
Navnet Nørresand kommer af placeringen i den nordlige ende af byen, altså ordet Nørre. Før havnen blev bygget og fiskeriet gjorde sit indtog, bar strækningen præg af sand inde ved kysten. Det kan man se på helt gamle malerier. Du kan også se det ved selvsyn på den lille strand ved slæbestedet, som går under navnet Atlanten. Mange børnefamilier nyder godt af stranden. Du kan også finde det særlige, grove sand i hjørnet helt inde ved starten af molen ud til badetrappen.
I slutningen af 1800-tallet og første halvdel udviklede Gudhjem sig. Eventyret med sildefiskerne og de røgede sild betød, at hele området omkring Nørresand ændrede sig fra folde og marker til huse, veje og røgerier.
Nørresand havn stod færdig i 1902, og det påvirkede hele området. Inden 1920 var mange af husene bygget til fiskerfamilier, flere af dem med egne røgeriskorstene.
De travle fiskere byggede vores lille bindingsværkshus, så de havde et sted at salte de mange sild. Kort efter byggede de en skorsten på, så bygningen blev til et røgeri. Omkring 2. verdenskrig blev endnu en skorsten tilføjet.
Bydelen omkring Nørresand står derfor i dag som et vidnesbyrd om Bornholms helt særlige erhvervseventyr og det liv, der opstod i de dengang nye huse.
Da havnen blev bygget blev en del af kysten fyldt op med granit, så kysten med sand blev til den åbne plads mod nord, vi kender i dag. Det kan ses af de mange fotos, der findes fra den tid.
Da serpentinervejen blev anlagt i 1960’erne blev der fyldt yderligere op og området fik det udseende, vi kender i dag.
Havnen bliver stadig brugt som nødhavn, når nordøstenvinden forhindrer Christiansøfarten i at lægge til i Gudhjem havn.
På bornholmsk hedder området sprogligt korrekt ‘Norresân’. Som også er navnet på det hus, der i dag huser Oluf Høst Museet.





